En blazer er den nemmeste måde at løfte et par mørke bukser, du allerede har. Her findes de både på XL-skalaen og i nummerstørrelser, fra bløde jerseymodeller til hør, fløjl og velour.
Blazeren er det stykke tøj, der gør mest med mindst indsats: den tager et par bukser og en skjorte, du allerede har, og får helheden til at virke gennemtænkt. Den bruges oftere end en hel habit, den skal ikke matche noget præcist, og den er det eneste formelle stykke tøj, mange faktisk bruger. Vanskeligheden i store størrelser er, at en blazer ikke er tilgivende – den skal ligge rigtigt i skulderen og række i ærmet, ellers ses det med det samme. Her findes blazere både på XL-skalaen og i nummerstørrelser, fra blød jersey til vævet stof til mere formelle lejligheder.
Det er her, to forskellige størrelsessystemer ligger side om side, og det er værd at vide, før du vælger. De bløde modeller – jersey, sweat og stretchkvaliteter – følger XL-skalaen og går i 2XL til 8XL som resten af garderoben. De vævede, mere traditionelle blazere går i tal, cirka 52 til 76, hvor tallet svarer til omkring det halve brystmål i centimeter: 60 svarer til omkring 120 cm over brystet. Den samme person ender altså på forskellige tal afhængigt af modellen, og det er størrelsesskemaet på det enkelte produkt, der gælder, ikke hvad du plejer at bruge.
En blazer købes for at blive båret til noget andet: mørke bukser, jeans, chinos. En habit købes, for at de to dele skal matche præcist, og det er kun nødvendigt ved bestemte lejligheder – bryllup, begravelse, en dag i retten. Blazeren er derfor det stykke tøj, der bruges oftere, og den, der kun skal have ét formelt stykke tøj i skabet, har som regel mere gavn af en blazer end af en hel habit. Begge ligger i samme del af sortimentet her, så du kan sammenligne, før du beslutter dig.
En stor del af kategorien er syet i jersey eller sweatstof frem for vævet blazerstof. De ligner en blazer på afstand, men føles som et blødt stykke tøj: ingen stiv forstærkning i brystet, ingen stivhed over skulderen, og de krøller betydeligt mindre, når man har siddet i dem. Til lange dage, til rejser og til kontorer uden streng dresscode er det den type, de fleste rent faktisk bruger. Nogle findes også i vintagelook, altså vasket, så de ser brugte ud fra begyndelsen.
To materialer deler året mellem sig. Hørblanding er let, ånder og krøller af natur – det hører til stoffet og er ingen fejl – og gør blazeren bærbar, når det er varmt. Fløjl går den anden vej: tungere, varmere, med en tydelig overflade, der gør, at blazeren fungerer til jeans lige så godt som til habitbukser. Begge er alternativer til det glatte, mørke blazerstof og læses som lidt mindre formelle.
Velourblazeren hører til aftener frem for dage. Den bæres til sorte bukser og har sin plads til fester, middage og lejligheder, hvor en almindelig mørk blazer føles for anonym. Det er et stykke tøj, man ejer til ganske få lejligheder om året, men netop dér findes der ingen erstatning – og i store størrelser er det usædvanligt, at den overhovedet findes.
De fleste blazere her er ensfarvede, og det er netop dét, der gør dem anvendelige: et ensfarvet stykke tøj går til flere bukser. Ternet forekommer også, og en ternet blazer gør det modsatte – den bliver det stykke tøj, man lægger mærke til, og den kræver ensfarvede bukser under. Skal du kun have én blazer, er ensfarvet det rigtige valg. Er den nummer to i skabet, er det ternet, der giver mest variation.
Marineblåt er den mest anvendelige blazerfarve og fungerer til gråt, beige og jeans. Sort er mere formelt og passer bedst, når resten også er mørkt. Gråt ligger imellem og er det, der bruges mest på kontor. Ved siden af de tre findes sand, beige og mørkebrun, som hører til foråret og sommeren og til mere afslappede sammenhænge. Natblå og mørkegrå varianter forekommer også, og de læses næsten som sort, bare lidt blødere.
Den almindelige blazer er enkeltradet med to knapper og har klassisk revers, to lommer med klap og en brystlomme. Den nederste knap lader man stå åben – det er ikke en detalje, men måden, tøjet er bygget til at falde på. Slidser i ryggen får blazeren til at ligge rigtigt, når man sætter sig, og de bløde modeller har ofte enklere konstruktion i skulderen, hvilket netop er dét, der gør dem mere behagelige.
En blazer, der ikke passer i skulderen, kan ikke reddes, og det er derfor, denne kategori er svær i store størrelser: der findes rigeligt med tøj, der er bredt nok, men for kort i ærme og ryg. Derfor tager vi blazere ind, der er lavet til de her størrelser fra begyndelsen, i begge størrelsesskalaer. Tjek skemaet på produktet, før du vælger – tallene betyder forskellige ting på forskellige modeller – og skriv til os, hvis du er i tvivl. Leveringen går hurtigt i hele Europa.